Start arrow Anmeldelser arrow Film arrow Expedition Beluga

Expedition Beluga

Skrevet af Kenneth
mandag, 16 juni 2008

Hvert år vandrer store mængder stør op i Uralfloden. Inden den lange vandring samler fiskene sig i Uralflodens delta i Det Kapiske Hav. Beluga er navnet på den største af de 27 arter stør som findes i verden og i dette delta. Den kan blive over 100 år gammel og nå en vægt over 1000 kilo.

 

I Expedition Beluga følger vi nogle sportsfiskere på fiskesafari i deltaet.

 

Kæmpestør hugger og river hundredvis af meter line af hjulene. Og tror du, sådan en kæmpe kan fanges på flue ? Så se her. I land kommer de - i hvert fald nogle af dem. Besynderlige, stærke urtidsfisk, der kan få vandet til at syde, når de i enorme spring løfter deres tunge kroppe fra Uralfloden.

 

Fisk på over 100 kilo. Et fantastisk fiskeri - så vidt forskelligt fra noget andet sportsfiskeri i verden. Globetrotteren Martin Falklind har lavet en mesterlig film fra sumpene i Ural-deltaet - dér hvor verdens fineste kaviar kommer fra. Og verdens største stør.

Copyright © 2001-2009 by Lystfiskerfreak.dk - Hosted by Solarisfreak.dk. Using Elxis CMS.

server monitor server monitor