Start arrow Anmeldelser arrow Film arrow Ørred fiskeri

Ørred fiskeri

Skrevet af Kenneth
mandag, 16 juni 2008

Havørred, bækørred og regnbueørred. Interessen for disse fisk har aldrig været større. I denne film af Jens Ploug Hansen er vi midt i centrum af begivenhederne - ved åen og put & take søen. Ved åen lures rødplettede bækørreder op til 5 pund og hidsige regnbueørreder, der pisker vandet til skum.

 

Jagten fortsætter på havørrederne i åen - fra januar premieren i frosttåge til sensommerfiskeri efter opgangshavørred, bl.a. en sølvblank kæmpe på 10 pund. Ved put & take søerne går regnbueørreder bersærk på spinner, orm og flue.

 

Kystens "sølvtøj" kalder - blanke havørreder og den havgåenderegnbueørred overraskes i tangskovene.

 

Filmen er meget andet end sprælske, store fisk. Det er en smuk skildring af ørreden og de vidt forskellige miljøer, den lever i - fra bjergbækkens klare vand til åen, hvor døgnfluerne sværmer - med isfugl og odder som tilskuere.

 

Både begyndere og erfarne vil nyde denne storslåede film, hvor Jens Ploug Hansens sikre kamera øje for de bedste øjeblikke i fiskeriet præger hver eneste scene.

Copyright © 2001-2010 by Lystfiskerfreak.dk - Hosted by Solarisfreak.dk. Using Elxis CMS.

server monitor server monitor