Start arrow Ture arrow Båd

Båd

Makreltur med Hanne Berit

Skrevet af Kenneth
søndag, 19 august 2007

Kenneth skriver:

Så blev det endelig tid til en tur, jeg længe havde set frem til. En makrel tur arrangeret af sportsfiskerforeningen Storstrømmen - og ja, jeg har aldrig tidligere fanget en makrel, så følelsen kendes endnu ikke. Lad mig sige med det samme - har stadig den første makrel tilgode ..

Per Frømming havde endnu engang sagt ja til at holde mit selskab ud og deltog også på denne tur. Vi landede på Rungsted Havn omkring 06.30, tog vores grej, gik mod det gode skib, Hanne Berit. Grundet tidspunktet på året, kunne/måtte der ikke køres helt ud til skibet, så der skulle gåes et godt stykke. Næste gang har jeg selv en klapsammenlig sækkevogn med. Især når du kommer tilbage til havnen og retur til bilen, vil man sætte meget stor pris på en sådan.

Det lykkedes mig, som sagt tidligere, ikke at få fast makrel på krogen. Flere af de andre fik, men der var bare ikke så meget gang i makrel fiskeriet den dag, og der blev derfor fanget flest sild og torsk. Per kunne heller ikke knække makrel 'forbandelsen' og fik således også kun sild og torsk.

Skipper valgte med ca. 1½ time af turen tilbage, at afblæse jagten på makrellen og i stedet satse på silden. Øv for det, men næste gang der er en arrangeret makreltur er jeg at finde på den.

Selv om manglene på makrel var til stede, må man tilføje, at det alligevel blev en god fangst.

Per: 3 torsk og ca 15 sild.
Kenneth:
4 torsk og 24 sild

Knæk og bræk herfra.

Kenneth

Fladfisketur, Onsevig

Skrevet af Kenneth
lørdag, 04 august 2007

Op meget tidligt om morgen. Konen, en fiskekammerat, Per Frømming og jeg selv skulle sammen med nogle fra den lokale lystfisker forening Storstrømmen.

Da vi næste lige var kommet hjem fra ferie, lå vi ikke lige inde med kontanter til selve turen, så gode råd var dyre, da pengeautomaten ikke var åben på det tidspunkt vi ville hæve penge på. Ingen af os har tidligere været på langelangsbæltet efter flade, så vi forsøgte os lidt frem i flere af byerne som vi kørte igennem, og endelig fandt vi et sted.

Vel ankommet til båden blev grejet udpakket, vi betalte og fik vores bestilte børsteorm. Der blev ikke sejlet særligt lang tid, inden vi for første gang kunne afprøve vores kunstskaber ud i fladfiskeri.

Konen var den første til at få fast fisk, men holdt ikke målet, så ud igen. Per og jeg selv begyndte så også at få fast fisk, og igen nogle for små.

Skibet var fyldt godt op, dog ikke flere end der måtte være, og alligevel gik turen fint med ganske få snøre sammenfiltninger.

Vi var på havet mellem 0800-1400 og fik en ganske fornuftigt udbytte af dagen. Per opnåede 5 stks, konen og jeg fik tilsammen 15 stks samt en god horner.

Slutteligt vil jeg bare sige at en friskfanget fladfisk smager super. Det stod aftensmaden på.

Knæk og bræk

Kenneth

Bådtur fra Helsingør

Leveret af Katja
lørdag, 27 juli 2002

Katja skriver:

Efter en snak med en af de andre faste fiskere ved Vesterled, blev vi enige om at tage på en bådstur fra Helsingør havn. Det var tidlig morgen, alt for tidligt i mine øjne, men vi havde en lang tur foran os mod Helsingør. Da vi nåede frem var der allerede mange menneker og vi stillede os sammen i læ af kahytten.

Så efter en tids venten og en masse utålmodighed sejlede båden. Vi sejlede et godt stykke ud og lagde til mellem Sverige og Kronborg. I med stængerne og så ellers bare håbe og vente. Vi fik ikke lov at vente længe før stangen bevægede sig og da krogene kom op var den fyldt af sild i alle størrelser.

Stor jubel og så ellers i med snøren igen. Det samme resultat kom igen og igen. Pludseligt var stangen en anelse tungere og med på krogen var en meget lille torsk. Den var dog over det tilladte mål, lod jeg mig fortælle. Kenneth fangede også en torsk, igen en lille en lige over de tilladte mål.

Vi stod meget tæt på båden hvilket resulterede i at man et par gange fangede hinanden. Dette syntes jeg var lidt dårligt. Hvis man havde undladt 5-10 mennesker ombord, kunne alle have være der og undgå hinanden. Turen gik godt og vi havde på forhånd aftalt at tage en tur mere ud, også efter sild.

På 2. turen gik det knabt så godt. Båden var en anden, det samme var skipper. Vi havde stort set frit valg på pladserne og stillede os helt ude i agterenden. Da båden var kommet et stykke ud på havet, begyndte vejret at skifte. Det blæste en del og der var flere der havde problemer med at stå fast. Egentligt undrede det mig, at det ikke ombord på nogle af bådene, var regler om at iføre sig en af de mange redningsveste der var til rådighed.

Nå, men vi havde ikke sejlet ret længe før jeg blev søsyg. Tanken om 5 timer på havet i høj sø, var ubærlig og hver gang jeg forsøgte at fiske eller i det hele taget røre mig, vendte maven rundt. Midt på turen blev det pludseligt regnvejr og jeg havde ikke regntøj med, meget klogt.

Jeg søgte ligesom flere af de andre ly under dæk. Dette gav ikke noget godt resultat for min søsyge, den blev meget værre, så da regnen stillede af, skyndte jeg mig igen op på dæk. Kenneth havde troeligt fisket videre, men fangsten var beskeden og det virkede som om denne skipper ikke kunne finde sildestimerne, for hvergang han stoppede båden over en stime fisk, kom der hornfisk på krogen.

Jeg behøver nok ikke sige, at hornfisk på et sildeforfang med 4-6 kroge ikke er sagen.

Endeligt kom vi på land og min kvalme kunne så småt lægge sig. 150 sild blev det til, på den første tur en sjov oplevelse. Den 2. tur vil jeg helst bare glemme og tro mig når jeg siger - jeg har husket søsygepillen næste gang. 

Copyright © 2001-2010 by Lystfiskerfreak.dk - Hosted by Solarisfreak.dk. Using Elxis CMS.

server monitor server monitor